Fem fejl i multikamera-koordinering og hvordan du undgår dem

Den mest almindelige fejl i en øvelse med flere kameraer er, at ingen har fået en fast opgave. Alle filmer lidt af det hele, og så ender billedet med tre ens totaler, mens den, der taler, slet ikke er i nærbillede. Når jeg underviser i paneldebat, starter jeg derfor altid med at give hvert kamera en rolle, før nogen rører ved et stativ.

En enkel fordeling er en samlet total, et kamera til den ene halvdel af panelet og et til den anden. Så ved hver kameraoperatør, hvad der forventes, og instruktøren ved, hvad der er til rådighed, når billedet skal vælges. Rollerne skrives ned på et ark, der hænger synligt i studiet og i kontrolrummet.

Roller er ikke en tvangstrøje. Hvis en gæst viser sig at være mere livlig end forventet, kan opgaven flyttes, men først efter at instruktøren har sagt det højt. Ændringer, der kun sker i operatørens hoved, skaber huller i billedet.

• Giv hvert kamera en skriftlig rolle før opstillingen
• Hæng rolleoversigten op i både studie og kontrolrum
• Flyt kun opgaver, når instruktøren har sagt det højt

Kameraerne placeres ofte ud fra, hvor der er plads, ikke ud fra hvor deltagerne kigger hen. Resultatet er gæster, der ser forbi kameraet, og billeder, hvor en operatør står i vejen for en anden. Jeg beder derfor kursisterne gå hele opstillingen igennem fra deltagernes plads, før optagelsen begynder.

Sæt dig i hver stol og spørg dig selv, hvem du ser, og hvilket kamera der står bag dem. Hvis en deltager skal kigge væk fra den, der taler, for at finde kameraet, er opstillingen forkert. Det samme gælder, hvis to operatører skal krydse hinandens kabelvej midt i en debat.

En tommelfingerregel i vores øvelser er, at ingen kamera skal skulle flyttes under optagelsen. Kan det ikke undgås, aftales tidspunktet på forhånd, for eksempel i en pause eller et indslag, hvor kameraet alligevel ikke er i brug.

• Gå opstillingen igennem fra gæsternes stole
• Undgå krydsende kabelveje bag kameraerne
• Aftal på forhånd, hvis et kamera skal flyttes undervejs

Mellem kontrolrum og studie er korte, tydelige ordrer afgørende. Begynderens fejl er at forklare for meget: Kamera to, kunne du måske prøve at gå lidt tættere på hende, der sidder yderst. Når operatøren har forstået sætningen, er taleren færdig, og øjeblikket er væk.

Træn i stedet en fast form: kameranummer, handling, eventuelt hvem. Kamera to, nærbillede, gæst tre. Instruktionen gives før skiftet, ikke efter, så operatøren har tid til at stille skarpt og komponere. Kameraet, der skal i luften næste gang, får besked først.

Vi øver det ved at lade to kursister sidde med headset i hver sin ende af lokalet, mens en tredje læser et manuskript op. Efter få runder bliver sproget markant kortere, og det er netop pointen. Kort sprog er ikke koldt sprog, det er sprog, der kan nås.

• Brug formen kameranummer, handling, hvem
• Giv besked til næste kamera, før skiftet sker
• Øv med headset og et oplæst manuskript

Mange nye instruktører klipper til den person, der netop har åbnet munden. Det giver et nervøst, hakkende program, hvor billedet jager lyden. En paneldebat bliver langt roligere, hvis du til tider holder en total eller viser den, der lytter, mens en anden taler.

Reaktionsbilleder er et af de bedste værktøjer, du har, men de skal bruges med omtanke. Vis ikke en gæst, der tydeligt keder sig, hvis det ikke tjener samtalen, og hold ikke på et reaktionsbillede, så længe at taleren mistes. Et par sekunder er som regel nok.

Jeg anbefaler, at du i øvelserne markerer i rundownen, hvor der er behov for en total, for eksempel ved overgange mellem emner. Så er billedvalget ikke kun et spørgsmål om øjeblikkets indfald, men en plan med plads til at improvisere.

Selv i en øvelse går ting galt: et kamera mister billedet, en operatør misforstår en ordre, eller en gæst rejser sig. Hvis holdet ikke har talt om det i forvejen, bliver reaktionen forvirring og tavshed i talkbacken. Afsæt fem minutter før optagelsen til at tale om, hvad I gør.

Aftal, hvem der tager over, hvis et kamera falder ud, og hvilket kamera der er reserve på totalen. Aftal også et ord eller en sætning, der betyder, at instruktøren har brug for stilhed på linjen. Det lyder pedantisk, men det sparer mange sekunders usikkerhed, når det gælder.

Efter hver øvelse gennemgår vi, hvad der gik galt, uden at pege fingre. Spørgsmålet er altid, hvilken aftale der manglede, ikke hvem der fejlede. Det bygger en kultur, hvor folk tør sige fra undervejs, og det er mere værd end en perfekt opstilling.

• Aftal reservekamera og afløsning på forhånd
• Fasthold et signal, der betyder stilhed på linjen
• Gennemgå fejl som manglende aftaler, ikke som personfejl

Den bedste måde at undgå fejlene på er at øve dem bevidst. Lav en lille optagelse med tre kameraer og en kort fiktiv samtale, og lad hver kursist prøve alle roller. Den, der har siddet som instruktør, forstår hurtigt, hvor svært det er at være operatør, og omvendt.

Skriv undervejs ned, hvilke fejl der gik igen. Efter nogle uger har du en personlig liste, som er mere værd end en generel. Nogle har svært ved timingen, andre ved at huske kameranumre, og så ved du, hvad du skal træne.

Brug også rundown og tjekliste som støtte, så opmærksomheden kan være på billedet og ikke på, hvad der skal ske nu. Når rutinerne sidder, bliver der plads til at lytte til samtalen, og så begynder instruktørarbejdet for alvor at ligne et håndværk.