Start med rummet, ikke med udstyret
Når man første gang skal lære multikamera at kende, er fristelsen at begynde med kameraerne. Jeg plejer at begynde med gulvet. Hvor stor er studiefladen, hvor høj er loftet, og hvor kan et kamera stå uden at komme ind i et andet kameras billede? En opstilling, der ser fin ud på en tegning, kan i praksis betyde, at to kameraer deler det samme standpunkt og kun giver næsten ens billeder.
Mål derfor afstande, før du beslutter noget. Tegn en enkel plan, hvor du markerer bord, stole, døre og kabelveje. Spørg dig selv, om en kameraoperatør kan flytte sig lydløst under optagelsen, og om gæster kan komme ind og ud uden at krydse et kameras billedfelt. Rummet sætter grænser, og det er lettere at tilpasse planen end at tilpasse væggene.
- Mål gulvet og tegn en plan med faste punkter
- Marker kabelveje og døre, der skal holdes frie
- Tjek, at hvert kamera har sit eget standpunkt
Hvor mange kameraer har du egentlig brug for
Flere kameraer giver flere valgmuligheder, men også flere ting, der kan gå galt. Til en paneldebat med fire deltagere og en vært kan tre kameraer være rigeligt: ét samlet billede, ét på værten og ét, der kan række ud til den, der taler. Et fjerde kamera kræver endnu en operatør og endnu en stemme på talkback, og det skal du kunne bemande med ro.
Overvej, hvad hvert kamera skal bruges til, og skriv det ned i én sætning. Kan du ikke begrunde et kamera kort, er det sandsynligvis overflødigt. På kurset øver vi netop dette med små, overskuelige opstillinger, så du lærer at starte enkelt og først udvide, når den første opstilling kører sikkert.
- Giv hvert kamera en opgave på én sætning
- Start med færre kameraer, og udvid kun ved behov
Billedvalg: hvem bestemmer, og hvornår
Et af de første spørgsmål er, hvem der vælger billedet. I kontrolrummet er det instruktøren, der kalder, hvilket kamera der skal i luften, og billedmikseren udfører det. Hvis rollerne glider sammen, opstår der tøven og forkerte klip. Aftal derfor fra start, hvem der taler, og hvem der trykker.
Tænk også over rytmen. Hvor tit skal billedet skifte under en samtale? For hurtige klip trætter seerne, for langsomme får debatten til at virke statisk. Øv dig med en kort rundown, hvor du markerer, hvornår der skiftes til gæsten, og hvornår værten får et nærbillede. Det giver en fast ramme, du kan afvige fra med god grund.
- Fastlæg, hvem der kalder, og hvem der udfører
- Planlæg billedskift ud fra samtalens rytme
Kommunikationen mellem kontrolrum og gulv
Selv den bedste opstilling falder fra hinanden, hvis folk ikke kan høre hinanden. Tjek talkback, før nogen sætter sig ved bordet. Hver operatør skal kunne høre instruktøren, og gulvlederen skal kunne give besked videre til værten uden at forstyrre lyden. Aftal faste vendinger, så en besked som klar kamera to ikke kan misforstås.
Tal også om, hvad der sker, når noget går skævt. Hvis et kamera mister billedet, hvem siger det, og hvordan kommer et andet kamera ind i stedet? Skriv svaret ind i din tjekliste. Rolig, kort kommunikation er den bedste forsikring, du har under en optagelse med flere hænder i spil.
- Test talkback hos alle, før gæsterne kommer
- Aftal faste vendinger og en plan for udfald
Mandskab og øvelse før den første optagelse
Tæl, hvor mange personer du har til rådighed, og hvad de kan. En opstilling med tre kameraer kræver tre operatører, en instruktør, en billedmikser og en gulvleder, selvom enkelte roller kan deles i en øvelsessituation. Hvis du mangler folk, så skær opstillingen ned frem for at hente nogen ind, der ikke kender opgaven.
Planlæg en tør prøve uden gæster. Lad deltagerne sidde på pladserne, kør rundownen igennem, og se, hvor billederne bliver uklare. Det tager en halv time, men afslører som regel to eller tre problemer, du ellers ville have mødt med gæsterne til stede. Brug en simpel øvelsesrundown til at holde styr på tiden.
- Tæl roller og mandskab, før du vælger antal kameraer
- Kør en tør prøve med rundown og siddepladser
Spørgsmål at stille dig selv til sidst
Når planen er tegnet, kan du gå den igennem som en kort samtale med dig selv. Passer opstillingen til rummet? Har hvert kamera en opgave? Ved alle, hvem der kalder billedet? Kan alle høre hinanden, og findes der en plan, hvis noget falder ud? Hvis du kan svare ja på alle fem, står du på solidt grundlag.
Er der et nej, så arbejd videre på netop det punkt, før du går i gang. Det er netop den slags overvejelser, vi træner på modulet om multikamera-koordinering, hvor du øver både tegning, billedvalg og instruktion ud fra eksempler, der er bygget til læring.
En multikamera-opstilling bliver god, når rummet, antallet af kameraer, billedvalget, kommunikationen og mandskabet passer sammen. Brug listen som en samtale med dig selv, før du beslutter noget, og kør altid en tør prøve uden gæster. Starter du enkelt og udvider med omtanke, får du ro i både kontrolrum og studie, og du vil opdage, at de fleste fejl kan fanges på papiret, længe før de når et kamera.